Der skete noget med mig i går på min lille udflugt til øen til frokost, kaffe hos veninden og en vandretur alene mellem de gamle ege og på markerne.
Jeg føler, at en forvandling har fundet sted.  Jeg er styrket, det gavner ikke kun mig selv, men helt automatisk også mine omgivelser ) Fordi jeg bliver sjovere, gladere og mere hel og realistisk, at være sammen med! Det tror jeg da ;o)

Jeg fandt ind til en indre ro ved virkelig at føle naturens store stilhed, der mellem bakkerne med udsigt til Limfjorden og den store himmel!!
Det var meget bevidst arbejde jeg gjorde. For at forblive nærværende var jeg opmærksom på mine sanser, hvad jeg sansede og jeg gav det meget værdi på den måde, at jeg blev stående lidt længere tid og så efter den svævende rovfugl end jeg normalt ville have gjort, mens jeg flyttede min opmærksomhed rundt omkring mig, til vinden i træerne, følelsen af vinden og solen på min hud, følelsen af at stå… Og så tog jeg det hele ind på en gang og tankerne holdt op i korte øjeblikke, hvor jeg mærkede en susen indeni kroppen, som indre kuldegys oppefra og ned.

Det var i denne oplevelse, at jeg nåede ind til essensen af, hvad det går ud på, når man taler om VÆREN. Frygtløs mødte jeg stilheden, naturens store, måbende stilhed og min egen indre stilhed, fornemmelsen af liv, det liv som Er Mig og som er det vigtigste, jeg har, skønt det er så stille.

Randi Niko