Denne sætning, sprang mig pludselig i øjnene, skrevet af en deltager i en blog, jeg har andetsted:

Min depression hjalp mig til at indse, at jeg havde ansvar for mit eget liv

JA, det er jo lige netop det, der er så vigtigt for mig at forstå, at det først og fremmest er ansvar for mit eget liv, der er det, jeg skal koncentrere mig om.

Det er vigtigt, når jeg magter at lægge ansvaret for andres liv fra mig og lader dem få en chance til selv at sige til og fra.

Det er vigtigt, når jeg tager mine følelser alvorligt og byder dem velkommen som respekterede gæster.

Det er vigtigt, når jeg tager min lyst til at dele og skrive alvorligt og når jeg maler og tegner og bestiller de dejlige akvarelbøger hjem til mig selv, for at jeg kan blive inspireret til at male mere og mere til glæde for mig selv og muligvis også andre.

Det er vigtigt, når jeg er ved at gøre benarbejdet for at min tegneklub for børn kan starte op igen.

Det er at tage ansvaret for mit eget liv. At gøre tingene i det rette tempo og mærke efter, at jeg har mig selv med i de ting, jeg siger ja til og sætter igang.

Tak for muligheden for at beskrive, hvad det vil sige, at tage ansvaret for mit eget liv.

Jeg husker engang, hvor en psykolog sagde til mig, at hun ikke syntes, at jeg handlede ansvarligt!
Jeg fattede overhovedet ikke, hvad hun mente! Jeg syntes, at jeg var meget ansvarlig dengang, men jeg var overansvarlig og tog ansvaret for de andres liv fra dem, ved at skåne dem evig og altid ved ikke at sætte mine grænser og ikke fortælle om, hvad der foregik indeni mig og sætte mine grænser. Jeg var blevet utydelig.